onsdag den 3. september 2014

Sprød rødbedesalat med æble, feta og persille


Nu har jeg holdt lidt sommerferie fra at skrive om mad - men jeg spiser stadig god, fed, rigtig mad! Og jeg har husket at tage lidt billeder undervejs ;-) Her er en af mine favoritsalater med hjemmedyrkede rødbeder fra mormors have og persille fra egen altankasse.



Til salaten brugte jeg ca,:

3-4 små rødbeder
1 stort æble
150 - 200 g god, fed feta
1 stor håndfuld hakket persille
Saften af ½ citron
En god olivenolie
Salt og peber

Rødbederne skrælles og skæres i tynde skiver. Det bliver altså bedst, og mest ens på et mandolinjern. Hvis du ikke har sådan et, så kan det være et forsøg værd at skære rødbederne på den store klinge på rivejernet - du ved, den i siden.

Skær ligeledes æbler i temmelig fine skiver. Hak persille og skær fetaen i mundrette stykker. Bland alle ingredienserne sammen i en flot skål!

Jeg spiste herligheden sammen med helstegt kylling med timian - med skind!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar