onsdag den 3. september 2014

Squashpasta med pesto, oliven og cherrytomater


Her er et godt bud på en pasta-erstatning, som faktisk har en konsistens som minder utrolig meget om pasta. Og så synes jeg det er en kæmpe bonus at skifte den forarbejdede og kulhydratrige pasta ud med den sunde og næringsrige squash!

Sprød rødbedesalat med æble, feta og persille


Nu har jeg holdt lidt sommerferie fra at skrive om mad - men jeg spiser stadig god, fed, rigtig mad! Og jeg har husket at tage lidt billeder undervejs ;-) Her er en af mine favoritsalater med hjemmedyrkede rødbeder fra mormors have og persille fra egen altankasse.

tirsdag den 22. juli 2014

Lidt om vægttab og ferie, og en dejlig overraskelse

Jeg har skrevet det før. Ferie og højtider har førhen været årsag til at flere af mine utallige forsøg på at tabe mig er gået i vasken. "Man skal jo huske at holde fri", "Man skal jo også hygge sig lidt", "Man har jo kun ferie et par gange om året" osv osv... Så da rejsen i år gik til den smukke græske ø Rhodos, var jeg både spændt og glad, men også en smule nervøs.

Åben morgen-burger


Det kan virke underligt at spise burger til morgenmad. Men det er faktisk rigtig godt. Hvem har fundet på, at man ikke må spise gode måltider på alle tidspunkter af døgnet? ;-) Men den fungerer sikkert også rigtig godt som frokost eller aftensmad! 

Fed, cremet røræg


For lidt tid siden startede jeg dagen med denne lækre, fede, cremede røræg med ost. Det er en helt anden oplevelse, end den røræg jeg har spist hele mit liv. Det føles mere som en slags æggegrød, men udelukkende på en fantastisk måde! :-) 

Omelet med ost og kylling



Til morgen kastede jeg mig over denne smukke sag. En rigtig mættende omelet, som jeg nok forbliver mæt af i de næste mange timer. Til omeletten drak jeg en super lækker smoothie.

Solbærsmoothie


Jeg kan ikke lægge skjul på, at jeg har en svaghed for smoothies. Jeg synes altså de er super lækre! Og denne udgave med hjemmeplukkede solbær er bestemt ingen undtagelse.

mandag den 21. juli 2014

Fennikelsalat med ribs og æble



Mine forældre er på ferie, og har bedt mig om at passe katte. Det gør jeg selvfølgelig glædeligt! Men som betaling går jeg på rov i deres have. I dag blev det til en pose ribs, en pose solbær, mynte og rosemarin. Alle kirsebærene var desværre fuldstændig forsvundet... øv. Men ribs blev det i hvert fald til. Og så besluttede jeg mig for at bruge dem til aftensmaden. I køleskabet fandt jeg en fennikel jeg har arvet fra min svigermor, som tømte køleskabet før sin ferie i går, et par rynkede æbler fra min mor og fars forladte frugtskål - og så havde jeg persille i altankassen. Jo jo, det lyder da meget godt alt sammen.

Spejlæg med ost



Jeg elsker LCHF morgenmad! Jeg har faktisk aldrig været god til morgenmad. I mange år har jeg faktisk slet ikke spist det. Hvis jeg startede dagen med en skål havregryn med minimælk eller en skål skyr, synes jeg at jeg var sulten lige med det samme igen - hvis jeg overhovedet nåede at føle mig mæt! Jeg synes faktisk tit morgenmaden gjorde mig mere sulten. Men nu er det en HELT anden historie.

Vandmelonsmoothie med mynte


Min kæreste og jeg har lige tilbragt en uge på den græske ø Rhodos. En smuk ø, hvor de lokale er søde og imødekommende, maden er helt fantastisk (om end ikke heeeelt LCHF hele tiden...), vandet er krystalklart, himlen er blå og solen skinner. Ugen bød på alt fra 5 timers bådtur med snorkling ved bugter og i grotter, afslapning ved stranden, køretur igennem små byer, traditionel græsk musik og dans (som jeg er VIRKELIG dårlig til!). Én ting der var et gennemgående tema, var saftig, sød og frisk vandmelon. Sidste aften deltog vi i en fantastisk (og meget lokal) vandmelonfestival. Man skulle tro jeg ville have fået nok af vandmelon. Men her - dagen derpå - fangede jeg pludseligt mig selv i at være på vej i netto efter en vandmelon. I dagens anledning valgte jeg en frisk smoothie udgave. 

lørdag den 12. juli 2014

Banan/kokossmoothie


Her er endnu et bud på en let morgenmad, som ikke udpræget er LCHF, men som bare er kanonfrisk og über lækker. Den fungerer også rigtig godt som supplement til en god LCHF morgenmad, fx to spejlæg med ost og et par grøntsagsstænger.

tirsdag den 8. juli 2014

Hvad er LCHF?



LCHF står for Low Carb High Fat. Og det er sådan set sagens kerne. Når du spiser LCHF, så spiser du meget få kulhydrater og skruer gevaldigt op for fedtindtaget. Du skifter faktisk fra at forbrænde kulhydrater som dit primære brændstof, til at forbrænde fedt som dit primære brændstof.

mandag den 7. juli 2014

LCHF vs. generelle kostråd



Da jeg begyndte på LCHF, føltes det som en åbenbaring. Jeg oplevede at blive rigtig mæt, føle mig stabil igennem dagen, følte mig mere glad og fik mere overskud. Og jeg begyndte for alvor at sætte spørgsmålstegn ved de generelle kostråd, som jeg har gjort mit bedste for at følge hele mit liv. Fordi man ved jo godt, at hvis man bare kunne følge de generelle kostråd, så ville man jo være tynd. Problemet for mig var bare, at jeg simpelthen ikke formåede at følge rådene.

Bananhapser med chokolade og "krymmel"

























Jeg holdt min 23 års fødselsdag i lørdags, og ud over hjemmelavet is, serverede jeg disse skønne og ultra nemme bananstykker.

søndag den 6. juli 2014

Mokkais







































Denne is er über lækker! Jeg serverede den til min fødselsdag i går, og der var ikke et øje tørt.

fredag den 4. juli 2014

Lakridsis med hindbær






































Som sagt, så er jeg bare rigtig rigtig glad for is her om sommeren. Og min absolut yndlingsis er altså den her lakridsis med hindbær i.

Fedt og ferie




















En af de fedeste ting ved at være studerende, er den ultra lange ferie. Jeg har haft den 1. uges ferie, ud af de 8 jeg kan se frem til ved hvert skoleårs ende. Det er simpelthen så lækkert! Det er meget hyggeligt lige nu, men hvad med resten af ferien og min nye livsstil? Ferie er en af de ting som altid har kunne bremse mig i at fortsætte med mit vægtab. Kager, is og slik ryger indenbords, fordi "jeg er jo på ferie" og "jeg skal jo også huske at hygge mig og nyde livet lidt"... Ja ja, Karoline...

torsdag den 3. juli 2014

Vaniljeis med jordbær







































Her om sommeren er jeg altså is-narkoman! Så opskrifter og billeder af alle mulige forskellige is, kommet jeg til at dele mange af her på siden.

Mit LCHF

For mig handler LCHF ikke om at følge en række regler, være på kur, eller føle afsavn. For mig er LCHF en livsstil, hvor jeg spiser ren og naturlig mad, som gør mig glad og godt tilpas. Vægttabet er bare en (kæmpe) bonus.

Bearnaise smør



Jeg elsker bearnaise! Og selvom denne smør måske ikke helt er "den rigtige vare", så er den altså stadigvæk helt fantastisk! Og så er den rigtig nem - både at lave, og at have i baghånden som en sublim fedtkilde i en travl hverdag.

Pesto








































Mig og pesto, vi er rigtig gode venner. Jeg laver det tit i forskellige afskygninger. Men min favorit er stadig den klassiske basilikumspesto.

Fed fetacreme






































Denne ultra lækre fetacreme er en mega god måde at sikre en solid fedtkilde til sit måltid, uanset hvad du ellers har liggende på tallerkenen. Cremen her i selskab af lidt gnavergrønt gør sig godt i stort set alle sammenhæng.

onsdag den 2. juli 2014

Remulade

























Sammen med min mayonnaise i køleskabet har jeg altid en god hjemmerørt remulade stående. Så får jeg nemlig en rigtig glad kæreste.

Mayonnaise







































Jeg har altid en god, hjemmelavet mayonnaise stående i mit køleskab. Jeg tog en beslutning om, at jeg ikke gad at spise røvkedelig købemayo længere, og så fandt jeg ud af hvor nemt det faktisk er at lave den selv!

Det har jeg spist indtil nu













Okay, så jeg har ikke lige gemt alle opskrifterne på det jeg har spist indtil videre, men jeg har taget nogle billeder undervejs. Så jeg tænker at for at komme i gang, får i lige en eksempel-kavalkade af hvad jeg har spist i de første 5 måneder af mit nye liv.

Om at udleve barndomsdrømme og lægge sit liv om

Da jeg var lille, drømte jeg om at blive forfatter. Så jeg synes jo det er skønt, at jeg lever i en tid hvor alle og enhver har mulighed for at udleve sine forfatterdrømme på nettet.

Så langt så godt... Nu har jeg oprettet en blog. Der er valgt blognavn, skrifttype og baggrundsbillede. Og hvad så nu? 

Min blog handler om at tabe sig på en kanon fed måde (bogstaveligt talt!). Efter julen 2013, sad jeg (igen, igen) og kiggede mig selv dybt i øjnene og spurgte mig selv, om det ærlig talt var sådan her jeg ville leve mit liv. Jeg var træt, trist og tyk. Det værste ved det hele var, at selvom jeg kunne mærke motivationen strømme igennem mig, var jeg inderst inde, allerede forberedt på endnu et nederlag. Jeg har nemlig siddet der mange gange før.